Arkiv
Her på siden finder du ældre nyheder fra Torsdagsbar. |
Trip Down Memory Lane
Torsdagsbaren var et trip down memory lane den 19. januar da Siw havde sidste program. Der blev snakket om og lyttet til gamle interviews med bl.a. Poul Krebs, Kurt Strand og VETO. Tilsidst blev der sagt pænt farvel til Anders's medvært gennem 16 måneder.

Borgmesterkandidat Thomas Kastrup Larsen
Borgmesterkandidat for socialdemokraterne i Aalborg Thomas Kastrup Larsen var forbi Torsdagsbaren til en snak med Anders og Morten Pedersen. Det blev til en snak om både sommerens Løb for kræft, samt hans politiske liv og om det at skulle føre valgkamp til borgmesterstolen.

Aalborg DH-træner Allan Heine
Aalborg DH-træner Allan Heine var forbi Torsdagsbaren til en snak om hans klub og det igangværende VM damehåndbold i Brasilien, hvor Danmark netop har spillet sig frem til semifinalen mod Frankring. Det blev til en spændende snak om Aalborg DH´s trup og ambitioner samt landsholdets præstation ved VM indtil videre.

Jens Jørgen Brinch
Anders og Siw har haft sportsjournalist og fodboldkommentator Jens Jørgen Brinch på besøg i Torsdagsbaren til en snak om det danske landsholds kommende kampe ved EM-slutrunden.
Lyt med til en fodboldsnak om modstanderne og landsholdets chancer i Ukraine og Polen til sommer.

Poul Krebs
Siw og Anders havde besøg af den folkekære sanger Poul Krebs forleden. Du kan genhøre hele interviewet og sange fra hans nye album "Der er noget ved alting". Det blev både til en snak om hans liv med musikken og baggrunden til hans to seneste albums.

Farshad Kholghi
Torsdagsbaren har den 10. november haft besøg af skuespiller, klummeskribent og forfatter Farshad Kholghi. Han fortalte om hans nye bog "Tre gange dagligt mod depression".

Nicolai Moltke-Leth
Nicolai Moltke-Leth var i Torsdagsbaren og fortælle om True North, som er et projekt der ønsker at give unge mennesker mulighed for at finde deres sande nordpol. Målet er at at give unge mennesker mulighed for at blive den bedste version af dem selv. Hvordan man gør det kan du lytte til her i podcastet.

Kurt Strand
Journalist, forfatter og formand for Cavlingkomiteen Kurt Strand var forbi Torsdagsbaren for at give Siw og Anders sin vurdering af journalisterne og mediernes rolle i dagens Danmark. Det blev til til en informativ og interessant snak om både valgdækning, cavling-jounalistik og om at være kritisk medieforbruger.

Søren fra Skråen og David Madsen, sportsdirektør for cykelholdet Team Concordia
Siw og Anders havde to gæster i studiet i Torsdagsbaren den 20.oktober. Først var det Søren fra Skråen som var forbi for at fortælle om deres forestilling La Soirée. Dernæst var det David Madsen, sportsdirektør for cykelholdet Team Concordia som var forbi for at fortælle om den netop overståede cykelsæson.

Aalborgs borgmester Henning G. Jensen
Aalborgs borgmester Henning G. Jensen var forbi Torsdagsbaren for at mødes med Siw og Anders. Det blev til en hyggelig snak om både sport, musik, politik og den netop overstået valgkamp.

Aalborg Vikings
Siw og Anders havde i Torsdagsbaren den 6. oktober besøg af basketballklubben Aalborg Vikings. Det blev til en lang og spændende snak med eliteansvarlige Christian Hamborg og klubbens træner John Staudt. De fortalte om klubben om den kommende sæson, såvel som niveauet i dansk basketball kontra NBA.

VETO
Troels og Jens fra VETO besøgte d. 29. september Siw & Anders i Torsdagsbaren.
Her fik de bl.a. en snak om deres seneste CD 'Everything is Amplified' og deres musikalske karriere.

Lindholm I.F. & DGI-Huset Nordkraft
I Torsdagsbaren den 22. september var det først Lindholm I.F.´s formand Bo Laden der var på besøg for at fortælle om fodboldklubben i 2. division.
Dernæst kom direktør Troels Knudsen og fortalte om DGI-Huset nede i Nordkraft.

Georg Metz
Tidligere nyhedsoplæser på TV-Avisen og redaktør på Information Georg Metz var på besøg på Radio Aalborg for at give et interview til Torsdagsbaren. Det blev til en snak om mediernes og journalisternes rolle og udvikling siden monopolets brud i slutningen af 1980érne.

AaB 89'ers
Aalborgs amerikanske fodboldhold AaB 89'ers var emnet i Torsdagsbaren d. 8. september.
Deres træner Daniel Lassen var på besøg for at fortælle om deres trup og den kommende slutspilskamp d. 18. september.
Interview med Aalborg Damehåndbold 1. del
Drengene fra Torsdagsbaren var på udflugt ud til Gudumholmhallen for at snakke med Aalborg DH. Det blev til interviews med cheftræner Allan Heine og hjælpetræner og tidligere OL-guldvinder Karen Brødsgaard.
Interview med Aalborg Damehåndbold 2. del
Drengene fra Torsdagsbaren var på udflugt ud til Gudumholmhallen for at snakke med Aalborg DH. Det blev til interviews med cheftræner Allan Heine og hjælpetræner og tidligere OL-guldvinder Karen Brødsgaard.
Interview med Aalborgs håndboldherrer del. 1
Siw og Anders har besøgt Aalborgs håndboldherrer, hvor de bl.a. fik en snak med holdets træner Jakob Vestergaard og målvogter Søren Pedersen.
Interview med Aalborgs håndboldherrer del. 2
Siw og Anders har besøgt Aalborgs håndboldherrer, hvor de bl.a. fik en snak med holdets træner Jakob Vestergaard og målvogter Søren Pedersen.
Interview med Kasper Eistrup
Kasper Eistrup er frontmand i bandet Kashmir og på årets Grøn Koncert fik Anders & Siw en snak med ham om bandets fortid og fremtid.
Interview med DUNÉ
På årets Grøn Koncert fangede Anders & Siw Ole og Mattias fra bandet Duné til en lille snak.
Interview med Jacob Haugaard Del. 1
Jacob Haugaard er en flittig genganger på Grøn Koncert og det var også her Anders & Siw fik en snak med ham om hans mange års deltagelse.
Interview med Jacob Haugaard Del. 2
Anden del af interviewet med konferencier Jacob Haugaard, der altid virker i højt humør.