Radio Aalborg på nettet

Anmeldelse af Tower Heist

Medvirkende: Ben Stiller, Eddie Murphy, Matthew Broderick, Casey Affleck og Tea Leoni.

Filmens hovedperson Josh Kovacs(Stiller) er bestyrer for et af de dyreste lejlighedskomplekser i New York, der sammen med en stab af dygtige medarbejdere(Casey Affleck) gør en formidabel insats på at holde styr på alt og alle i komplekset.

En dag bliver hans Chef, den stinkende rige Arthur Shaw taget for svindel, og det betyder dårligt nyt for alle medarbejderne, der på grund af Josh, alle havde deres pension sikret hos Shaw. Josh finder dog ud af at ikke alt er som det ser ud til, og han er overbevist om at de mange millioner af dollars stadig findes i chefens kontor på bygningens øverste etage. Han vil nu, selv efter han er blevet fyret, forsøge at bryde ind på chefens kontor og stjæle pengene, som han mener befinder sig i en bankboks, så han selv og alle hans kolleger kan få deres pension igen. Hertil får han hjælp af medarbejdere(Affleck,) tidligere beboere(Broderick) og en gammel ven fra børnehaven(Murphy,) samtidig med at han bliver forfulgt af en FBI agent(Leoni.)

Filmens tema er meget i stil med Jim Carrey filmen ”Fun with Dick & Jane” som også havde Tea Leoni som kvindelig hovedrolle. Dette tema om penge- og skattesvindel er åbenbart yderst populært at bruge i medierne, når man også tænker på den(såkaldte) økonomiske krise, hvor selve handlingen bevæger sig hen imod temaet i ”Horrible Bosses”(De Satans Chefer,) som efter min mening er en af årets bedste komedier.

Knap så meget komedie er der over denne film, men det gør den ikke mindre spændende, og i lyset af visse økonomiske problemer vi ser i hverdagen, kan man ikke andet end at sidde og heppe på Ben Stiller og Co. Der forsøger at få retfærdigheden opfyldt.

Filmen får 4/6 stjerner og er absolut værd at se i biografen, samt at købe/leje den igen når den kommer på DVD og Blu-Ray.

Anmeldelse af Dennis

Anmeldelse af Ronal Barbaren 3D

Instruktør: Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen, Philip Einstein Lipski

Stemmer: Lars Bom, Lars Mikkelsen, Bodil Jørgensen, Gitte Nielsen, Lærke Winther Preben Kristensen, Ole Ernst.

Hovedpersonen (Ronal) får nogle slag i hovedet og går op i kontrol tårnet fordi han gerne vil være alene. Ronal er en meget slap Barbar i forhold til de andre. Der kommer en ond hær og tager barbarerne til fange på grund af Ronal. Så han vil rette op på det hele, så han tager på togt, for at redde sin (familie). Han tager med en (sex fikseret dreng) som gerne vil på togt. Senere møder han en kvindelig kriger, som også tager med. Og de finder så en vejviser. Så de er 4 personer som skal hjælpe barbarerne.

Ronal er meget uheldig i mange situationer, men når han er døden nær, bliver han utrolig heldig. De fleste figurer i filmen er utrolig dumme, og det er også det, der går filmen sjov!

Alle deres kampe er meget korte, de kunne godt havde været længere. Men slutkampen ( der hvor den gode besejre over den onde) er lang og god. Det var selvfølgelig Ronal som dræbte ham. Jeg vil anbefale Ronal Barbaren 3D til 25 og derunder. Fordi at jeg ikke tror at ældre mennesker vil synes godt om den. Jeg hørte nemlig en mand sige at den var overflødig. Og han ikke kunne se handlingen / det sjove i den. Kan måske godt lige få den op til 30 og derunder men så ikke mere.

Jeg vil give filmen 4 ud af 5 stjerner, fordi hvis kampene havde været lidt længere så havde den fået 5. Den har fået 4 stjerner fordi at den er så sjov, og så minder det utrolig meget om et eventyr. Et eventyr jeg gerne vil (læse / se) 2 gange.


Anmeldelse af Simon Knap. (9. klasses-praktikant)

Anmeldelse af Huden jeg bor i

Filmen er instrueret af den tidligere oscarbelønnede instruktør Pedro Almodóvar der især er kendt for sine ofte bizarre film ofte med enten homo- bi- eller transsexsuelle undertoner. Nogle af hans mest kendte film er Tal Til Hende som vandt en oscar for bedste originale manuskript, men også film som Høje Hæle, Volver og Bind Mig Elsk Mig, fra 1990 med Antonio Bandereas i hovedrollen, er blandt hans bedst kendte.

Netop superstjernen Bandereas har Almodóvar igen allieret sig med i Huden Jeg Bor i. I denne Science Fiction-agtige thriller spiller Bandereas Doktor Robert Ledgards som er plastikkirurg. Han har mistet sin kone efter hun var involveret i et biluheld hvor hun blev svært forbrændt. Han forsker derfor i at udvikle en ny type hud som ikke kan brænde og derved kunnet have reddet hans kone. Hans forskning er et lyssky foretagne som foregår i hans eget hjem hvor han har et laboratorium og operationsstue. Til sidst lykkedes det for Robert at finde den rigtige formel ved hjælp af hans forsøgskanin den mystiske unge kvinde ved navn Vera. Hun bor i hans hjem og er hele omdrejningspunktet for hans forskning. Som filmen skrider frem finder vi dog hurtigt ud af at der er tale om en besættelse fra Roberts side af, og at hans fortid er fyldt af tragiske oplevelser. Langsomt med sikkert begynder de bizarre brikker i thrilleren at falde på plads.

”Huden Jeg Bor i” er en rejse ind i det bizarre, og her taler vi meget bizarre. Typisk for Almodóvar. Først kan man ellers mistænke filmen for at minde om Ekstreme Metoder hvor Gene Hackman spiller lægen som overskrider den etiske grænse for at finde en kur mod lammelse. En sådan film er Huden Jeg Bor i dog ikke! Den er i stedet en rejse ind et såret menneskes tørst efter både en tabt fortid, og ønsket om hævn. Men det er også en film om tabt identitet og sex, og til trods for den førnævnte bizarre oplevelse som filmen også er, formår Almodóvar alligevel at fastholde vores nysgerrighed til filmen. Dette gøres ved i et nøje tilrettelagt tempo, at lægge spor ud, som kan samle det til tider ellers noget indviklede puslespil hans film er. At filmen så er fyldt med metaforer fra start til slut forringer ikke helhedsindtrykket omend det både er lidt for tydelige og mangfoldige.

Foruden Antonio Bandereas medvirker også Elena Anaya (kendt fra bl.a. Van Helsing) også som den mystiske pige Vera. Hende har Almodóvar også tidligere brugt i hans film ”Tal Til Hende”, og ligesom Bandereas leverer hun en rigtig fin præstation.

Ser man på filmen som helhed er det begrænset hvor realistisk den samlede handling er, men det er også lige meget når man bevæger sig i Pedro Almodóvars univers, som minder om noget Hitchcock kunne have fundet på. Her tænker jeg især på Psyco og Vertigo uden at afsløre mere end det. Filmens styrke er og bliver dens evne til at tirre nysgerrigheden i os, og derved fastholde os, når tingene bliver for vulgære. På minussiden er det i stedet værd at nævne at relationerne mellem de mange medvirkende ofte kan være svær at holde styr på. Desuden spillere flere af birollerne i filmen decideret dårlige, og når på ingen måde op på niveau med Antonio Bandereas og Elena Anaya.

Filmen får dog 4 ud af 6 stjerner.


Anmeldelse af Anders Juul Lauesen